I samarbejde med Damen – Bornholms eneste Drag Queen inviterer Hodda til dansk-top-banko.
Er du klar på en aften, der føles som en lettere kaotisk charterferie – bare uden solskoldning og kampen om den helt rigtige solseng? Så spænd sikkerhedsbæltet og lad flyet lette, for Charterferie tager dig med på en tur, hvor klassisk banko får all-inclusive-behandling og bliver blandet med show, fællesdans, kække kommentarer og præmier du på ingen måde gider at eje.
Her handler det ikke om at være banko-haj eller have styr på reglerne. Det handler om at give slip, grine lidt for højt og måske vinde noget… vi vælger at kalde det mindeværdige præmier. Tænk: grimme delfin-souvenirs, vifter fra Mallorca og alt det, du ikke anede, du ikke kan leve uden på en charterferie.
Damen har pakket sin kuffert med:
✈️ Fællesdans (skal det være græsk zorba?)
🎤 Fællessang (Hvem kan spansk?)
🌞 Interaktion, overraskelser og den der “hvad sker der nu?”-stemning
Det er ikke bare et show, du ser – det er et show, du lander midt i.
Program
19:30 – Dørene åbner (køb af plader til 1. spil)
20:00 – Show og spil, 1. del
21:00 – Pause (køb af plader til 2. spil)
21:15 – Show og spil, 2. del
22:00 – Tak for i aften – vi skal nå det sidste fly hjem
Praktisk info
Pris: 100 kr. inkl. en plade til hver runde
Det er muligt at tilkøbe plader på aftenen
Program
19:30 – Køb af plader til 1. spil
20:00 – Show og spil, 1. del
21:00 – Pause (køb af plader til 2. spil)
21:15 – Show og spil, 2. del
22:00 – Tak for i aften –
Damen skal hjem og høre lidt mere dansktop

